4,8 i score på Trustpilot
DU KAN ROLIGT BESTILLE ALLE VORES FODBOLDPAKKER - ALLE PAKKER INKLUDERET FORSIKRING MOD CORONA

FORSIKRINGER

FORSIKRINGER  - INKLUDERET

Vi har valgt at tilføje en Tryghedspakke til alle vores fodboldpakker uden beregning, og som inkluderer:

1 - Forsikring mod kampforskydning
2 - Forsikring mod Corona

Vi har inkluderet en forsikring mod kampforskydning - hvor vi tilpasser rejsen omkostningsfrit - hvis kampen uheldigvis bliver afviklet fredag - eller mandag aften eller rykket til en helt anden weekend/midtuge. Forsikring mod Corona dækker, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til landet eller der reduceres i antal tilskuere - der umuliggør en kampafvikling - fra de lokale myndigheder og fodboldforbund. Pakken vil dermed blive annulleret og det fulde beløb refunderet (med modregning & udstedelse af tilgodebevis/gavekort på kr. 500 pr. person) senest 30 dage efter kampdatoen.

1 - Forsikring mod kampforskydning

Hvis man skulle være så uheldig at kampen(ene) der indgår i fodboldpakken, bliver endeligt fastlagt & afviklet på en dato udenfor rejseperioden, dækker Fodboldpakker.dk alle omkostninger der måtte være med tilpasning af pakken ift. de(n) nye kampdato(er). Eksempler på gebyrer/omkostninger herpå kunne være: ændring af nyt udrejse- eller hjemrejsefly, ændring af diverse lufthavnstransporter og ekstra hotelovernatning.

Eksempel på en kampforskydning:

Kampen: Manchester United vs Everton FC
Spilletidspunkt: lørdag d. 6. februar, 2021 kl. 16:00 (ikke fastlagt)
Turnering & fodboldstadion: Premier League & Old Trafford
Rejseperiode: fredag til mandag.
Udrejsetidspunkt: fredag d. 5. februar 2021 kl. 23:00 – ankomst kl. 23:55.
Hjemrejsetidspunkt: mandag d. 8. februar 2021 kl. 20:10 – ankomst kl. 23:00

Scenarie 1: fodboldforbundet fastlægger kampen til fredag d. 5. februar 2021 kl. 20:45, men udrejseflyet ankommer samme aften kl. 23:55.
Scenarie 2: fodboldforbundet fastlægger kampen til mandag d. 8. februar 2021 kl. 21:00, men hjemrejseflyet har afgang samme aften kl. 20:10.

I begge tilfælde vil forsikringen træde i kraft, og for scenarie 1, vil der købes et tidligt udrejsefly fredag d. 5. februar 2021 eller et sent udrejsefly torsdag d. 4. februar 2021 + en ekstra overnatning fra torsdag d. 4. februar 2021 til fredag d. 5. februar 2021. For scenarie 2, vil der købes hjemrejsefly tirsdag d. 9. februar 2021 + en ekstra overnatning fra mandag d. 8. februar 2021 til tirsdag d. 9. februar 2021.

Processen:

Normalt fastlægger fodboldforbundene kampene 4-8 uger før spillerunden. Så snart Fodboldpakker.dk er bekendt med en kampforskydning og forsikringen træder i kraft, modtager kunden et opdateret rejsedokument på mail. Der er ofte tale om en forlængelse af opholdet (enten én dags tidligere udrejse eller én dags senere hjemrejse), der medfører ekstra rejsedage.

Forbehold:

Der er ofte tale om en forlængelse af opholdet, når forsikringen træder i kraft, og derfor gør vi opmærksom på, at udgifter til ekstra feriedage ikke dækkes af Fodboldpakker.dk. Fodboldpakker.dk leverer og står kun til ansvar for pakken omfattende de(n) bestilt kamp(e), og det vil derfor være op til kunden at få fri på den nye udrejse- eller hjemrejsedag.

Fodboldpakker.dk forsøger altid at lave den bedst mulige løsning, men der vil kunne være tale om alternative flyselskaber, rejsetidspunkter på dagen, lufthavnstransporter, hoteller mm. ift. den oprindelige pakke.

Vi udbyder så vidt muligt ikke kampe i de nationale ligaer (Premier League, Championship, Premiership mm.), hvor der er en stor risiko for at hele rejseperioden rykkes til en helt anden spillerunde/-uge. I praksis betyder dette, at udvalgte kampe ikke frigives til bestilling, indtil de pågældende hold definitivt er ude af diverse turneringer, der kan resultere i en sådan rykning. Eksempel herpå kan være diverse nationale pokalturneringer (FA - & EFL Cuppen).

2 - Forsikring mod Corona

Forsikring mod Corona dækker, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til landet eller der reduceres i antal tilskuere - der umuliggør en kampafvikling - fra de lokale myndigheder og fodboldforbund. Pakken vil dermed blive annulleret og det fulde beløb refunderet (med modregning & udstedelse af tilgodebevis/gavekort på kr. 500 pr. person) senest 30 dage efter kampdatoen.

Eksempel på en annulleret rejse:

Hvis pakken koster kr. 5.000 pr. person, så vi man få tilbagebetalt kr. 4.500 pr. person senest 30 dage efter kampdatoen. De sidste kr. 500 pr. person udstedes som tilgodebevis/gavekort. Løbetiden på tilgodebeviset/gavekortet er 2 år fra udstedelsesdato, og vi udstedelsen finder sted samme dag som tilbagebetalingen.

Scenarie 1: den bestilte kamp eller begivenhed annulleres eller vil blive spillet uden tilskuere - kunder modtager fuld refusion af det samlede beløb for pakken (med modregning & udstedelse af tilgodebevis/gavekort på kr. 500 pr. person) og udbetalingen finder senest sted 30 dage efter kampdatoen.

Scenarie 2: rejseforbud mellem Danmark og Storbritannien, og kunden er ikke er i stand til at rejse - kunder modtager fuld refusion af det samlede beløb for pakken (med modregning & udstedelse af tilgodebevis/gavekort på kr. 500 pr. person) og udbetalingen finder senest sted 30 dage efter kampdatoen.

Scenarie 3: der er ikke noget rejseforbud mellem Danmark og Storbritannien, men kampen afvikles med færre tilskuere end anvisningerne, og kampbilletterne dermed annulleres - kunder modtager fuld refusion af det samlede beløb for pakken (med modregning & udstedelse af tilgodebevis/gavekort på kr. 500 pr. person) og udbetalingen finder senest sted 30 dage efter kampdatoen.

Scenarie 4: kampen afvikles med delvist - eller fyldte fodboldstadions og kampen afvikles IKKE med færre tilskuere end anvisningerne, og der ikke er noget rejseforbud, men kunden ønsker ikke at rejse af en eller anden grund - kunder modtager ikke refusion af nogen art, og Fodboldpakker.dk kan ikke stilles til økonomisk ansvar. Det er ligeledes ikke muligt at rykke rejsen til en senere kamp eller opnå et tilgodehavende til fremtidige kampe.

ANBEFALING

Vi anbefaler det blå EU-sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. under ophold i et EU-land (inkl. de britiske lande). Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Det blå EU-sygesikringskort dækker altså ikke behandling på private hospitaler eller klinikker. Der er således en begrænsning i forhold til behandlingssted. Med det blå EU-sygesikringskort er du ligestillet med borgerne i det pågældende land, du rejser til, hvorfor du risikerer egenbetaling. Egenbetalingen er forskellig fra land til land, hvorfor du selv skal undersøge, hvor meget egenbetaling der er ved nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. i det pågældende land, du rejser til. Samtidig skal du selv søge refusion, når du kommer hjem til Danmark, hvis du har haft behov for læge- eller sygehusbehandling på din rejse.

Hvor bestiller jeg det blå EU-sygesikringskort?

De nye regler betyder derfor, at du skal huske at bestille et nyt sygesikringskort, hvis du skal rejse til et EU-land (inkl. de britiske lande). Det er vigtigt, at du sørger for at bestille det blå sygesikringskort, inden du rejser fra Danmark. Bestil blåt sygesikringskort digitalt på borger.dk, men hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

trustpilot

Vi har mere end 130 anmeldelser 
med scoren 4.8 ud af 5.0

REJSEGARANTIFONDEN

Registreret i Rejsegarantifonden
med medlemsnummer 2525

FORSIKRING​ER

Forsikring mod Corona & kamp-
forskydning inkluderet i alle pakker

KOMPLETTE PAKKER

Færdige, komplette og nøje 
udvalgte fodboldpakkerejser
envelopephone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram