Mærk suset når Chelsea løber på banen på Englands hovedstad, London. I den centrale del af London finder du kvarteret Kensington og Fulham hvor Premier League klubben Chelsea F.C. hører hjemme. Topklubben spiller sine hjemmekampe på Stamford Bridge der har plads til over 40.834 tilskuere. Kombinér din fodboldoplevelse med nogle dage i Greater London Area der har ca. 9 mio. indbyggere og byder på en lang række aktiviteter, seværdigheder og underholdningsmuligheder.

Fodboldeventyret der begyndte på en pub i Kensington

Chelseas historie tager sin begyndelse for over 116 år siden da klubben grundlægges som Chelsea FC på en lettere usædvanlig måde. Den 10. marts 1905 blev der holdt et møde på Pubben ” The Rising Sun”, der i dag stadig eksisterer under det knapt så optimistiske navn ”The Butcher’s Hook”. Har du lyst til at lægge vejen forbi pubben ligger den på Fulham Road overfor Stamford Bridge. Tilbage til historien, for til mødet på pubben skulle det besluttes hvad bydelens nye fodboldklub, der skulle have hjemmebane på Stamford bridge, skulle hedde. Over en række ”pints” blev der diskuteret en lang række navne som blandt andet London F.C og Stamford Bridge F.C. Disse blev dog som bekendt afvist på mødet og navnet der blev enighed om var Chelsea F.C. der dermed var født.

Klubbens hjemmebane var bydelens fodboldstadion som indtil dette tidspunkt havde været hjemmebane for et andet London hold, London Athletic Club, der efter skabelsen af Chelsea F.C måtte flytte til et andet stadion. Tilbage i 1905 var Stamford Bridge langtfra det stadion vi kender i dag. Dengang var der væddeløbsbane rundt om banen og det var relativt almindeligt at der blev afholdt ”Greyhound Racing”. Klubbens stadion voksede dog hurtigt og i første halvdel af 1900-tallet nåede stadion at være vært for begivenheder med næsten 100.000 tilskuere, men så var væddeløbsbanen også i brug. I de tidlige år voksede Stamford Bridge og det blev hurtigt og den massive kapacitet gjorde stadion til det næststørste i England efter Crystal Palace Athletic Park.

Det første mesterskab der næsten blev det sidste

50 år efter klubbens grundlæggelse på pubben i Kensington kom det første mesterskab i hus i sæsonen 54-55. Det blev dog en enlig svale og der skulle næsten gå yderligere 50 år før klubben igen kunne løfte Premier League trofæet. Efter nogle år hvor klubben kun havde formået at tilspille sig ubetydelige midterplaceringer kom det store chok, Chealsea rykkede ud af den bedste engelske fodboldrække da de sluttede sæsonen som nummer 22 i 1962. Året efter var de dog tilbage i den bedste liga hvor de forblev i næsten 15 år før det igen gik galt og denne gang sejlede økonomien i klubben også.

I begyndelsen af 1970’erne besluttede klubbens ejere at udvide Stamford Bridge med to langside-tribuner, hvoraf den største stadig står, dog solidt renoveret siden. Projektet forløb ikke som forventet på grund af strejker og dårligt byggeri og det havde konsekvenser for klubben der igen måtte se en nedrykning i øjnene. Det blev til nedrykning i 1975 og igen i 1979 hvor klubben måtte spille i den næstbedste række i hele fem sæsoner inden det blev til oprykning.

Oprykning, glade tilskuere og en alternativ beslutning

Klubbens økonomi blev stabiliseret i årene hvor klubben fristede en anonym tilværelse i landets næstbedste række, men i klubbens første sæson i Premier League, efter deres tilbagevenden præsterede holdet at give tilskuerne masser af fodboldoplevelser. Det betød dog flere baneinvasioner og det brød klubbens bestyrelsesformand, Ken Bates sig ikke om, og her kommer en af de mere absurde historier fra Chelsea’s ellers lange historie. Ken Bates ejede en landejendom uden for London og han var så lun på ideen om at bruge elektrisk hegn (samme der anvendes til indhegninger af dyr) mellem banen og tilskuerpladserne for at undgå at tilskuere løb på banen i tide og utide. Ideen nåede så langt at den blev sat i værk og hegnet sat op, men så satte ”Greater London Council” foden ned i godkendelsen af klubbens noget alternative løsning. Der blev derfor aldrig strøm til hegnet på grund af sikkerhedsbekymringer.

På fodboldsiden blev det til to placeringer i top seks i denne periode, men igen måtte klubben en tur ned i den næstbedste række 1988, som dog er klubbens seneste og forhåbentligt sidste tur i det der i dag hedder Championship.

Efter oprykningen i 1989 trådte klubben ind i den periode som de fleste nok vil betegne den moderne Chelsea-periode der begyndte i 1990’erne hvor også Stamford Bridge fik en større modernisering mod det udseende du ser i dag. Efter Hillsborough katastrofen blev det i 1990 besluttet at alle engelske stadions skulle have siddepladser hele vejen rundt om banen fra 1994. Stamford Bridge fik fjernet den tilbageværende del af løbebanen og tilføjet de to endetribuner som vi kender dem. I dag er stadionkapaciteten 40.834, mens der er planer om at udvide stadion frem mod 2024 til en kapacitet på ca. 60.000 tilskuere.

En investor med en plan om at gøre Chelsea til et europæisk flagskib

I 2003 købte den ukendte russiske forretningsmand, Roman Abramovich klubben fra daværende ejer Ken Bates og sammen med købet havde han en fodboldrejse hvor målet var at gøre klubben til landets- og Europas største. Udover at hente nogle ganske prominente fodboldspillere i form af Didier Drogba, Arjen Robben, Petr Cech og Michael Essien hentede han også ”The Special One” i form af den karismatiske manager Jose Mourinho til klubben. Med Abramovich som pengemand og Jose Mourinho som manager begyndte nogle år hvor Chelsea gik fra en top-8 klub til et absolut lokomotiv, både i England og internationalt.

Effekten af den store kapitalindsprøjtning, tilgangen af enorme profiler sammen med en gruppe internationale stortalenter kom hurtigt. Holdet blev bygget omkring de senere kultspillere John Terry og Frank Lampard som både lagde grunden til et solidt forsvar og et målfarligt angreb. Allerede i foråret 2004 indledte holdet en stime på over 4 år og 86 kampe uden nederlag på hjemmebanen, Stamford Bridge. Det var ikke bare klubrekord, men engelsk rekord i det at de slog Liverpools gamle rekord på 63 kampe der var helt tilbage fra 1980. Den enorme stabilitet som Chelsea F.C. opnåede i perioden at vinde Premier League trofæet to år i træk for første gang i historien og de første mesterskaber i næsten 50 år.

Fra 2006 til 2009 forsvandt Chelsea lidt fra rampelyset som de eller havde stjålet i deres stærkeste periode fra 2004 til 2006. Det blev ikke til mesterskaber, men de fik dog vist sig frem internationalt gennem adskillige ’lige ved og næsten’ præstationer i Champions League, men en finale var det endnu ikke blevet til i europæisk sammenhæng. I England blev det dog til sejre i både den fineste pokalturnering, FA cuppen og Liga cuppen i 2007. Ved indgangen til 2008 så Chelsea ind i det det for alvor skulle blive året hvor klubben skulle bevæge sig mod international berømmelse og anerkendelse.

Klubben var stadig med i Champions League da turneringen nåede knockout runderne og vejen var banet mod en finale i Roman Abramovich’s hjemby, Moskva. Chelsea var sluttet som nummer et i den indledende gruppe B foran Schalke 04, Rosenborg og Valencia så forventningerne var høje til Chelsea der både jagtede mesterskabet i tæt kamp med Arsenal og Manchester United samt klubbens første triumf i Champions League. Lodtrækningen kom ud i Chealsea’s favør, først blev Olympiacos trukket op af bowlen og senere også Fenerbahce som Chelsea sendte ud med samlet 3-2. Semifinalen blev et rent engelsk opgør der Liverpool var modstanderen og især 3-2 opgøret på Stamford Bridge var en medrivende affære der først fandt en vinder efter forlænget spilletid. På trods af finalepladsen skulle sæsonen ende på den værst tænkelige måde da det blev til et nederlag til Manchester United i finalen på Luzhniki stadion i Moskva og et tabt mesterskab da Manchester United også løb med mesterskabet med sølle to point flere end Chelsea.

Året efter i 2009 fik klubben dog rettet op på misæren ved at vinde både mesterskab, FA cup og Community Shield. På trods af de mange trofæer blev året også kendt for en af de mest utrolige fodboldoplevelser som Champions League har budt på i nyere tid da Chelsea og Liverpool igen krydsede klinger. Chelsea vandt samlet med 7-5 og de to kampe står stadig som nogle af de mest underholdende i turneringens historie. En kamp der modsat står som en af de mest absurde var semifinalen hvor Chelsea tog imod F.C. Barcelona i returkampen. Her rejste Spanierne hjem som vindere, mens resten af verden måbede over den norske dommers præstation i kampen.

I 2012 lykkedes det endelig for Chelsea at vinde trofæet i en af fodboldens fornemmeste turneringer da Champions League trofæet blev løftet efter en sejr over Bayern München på Allianz Arena i den sydtyske by, München. Trofæet er indtil videre den eneste gang at klubben fra London har formået at vinde turneringen, men det er også blevet til to triumfer i den mindre Europa League turnering i både 2013 og i 2019. Fremtiden tegner lys og med et nyt yngre hold skal Chelsea nu til at sætte jagten ind på flere triumfer i både England og Europa. Skal du følge holde på deres vej tilbage mod den europæiske top så se de mange muligheder for fodboldrejser til Chelsea der også i fremtiden vil byde på storslåede fodboldoplevelser.