Juletilbud - reduceret pris indtil d. 24. december
Logo of Sunderland

Fodboldrejser til Sunderland

Ta' med på en fodboldrejse til Sunderland A.F.C i byen Sunderland & omegn. Stadionet Stadium of Light har plads til intet minde end 49.000 tilskuere. Klubben ligger i den 3. bedste engelske række kaldet League One. Byen Sunderland & omegn har med cirka 280.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Stadium of Light

Fodboldrejser til Sunderland – Sunderland A.F.C.

Sunderland A.F.C. var et kendt ansigt i Premier League fra midten af 00’erne og frem til slutningen af 10’erne hvorefter klubben befandt sig midt i sin største nedtur i historien. Sunderland A.F.C., som populært er kendt som ”The Black Cats”, spiller sine hjemmekampe på det enorme Stadium of Light fra 1997, som har plads til intet mindre end 49.000 tilskuere. Klubbens stadion er det største og mest moderne stadion blandt League One klubberne. Klubbens største rivaler er ikke overraskende Newcastle United fra nabobyen og de to klubber mødes i Tyne-Wear derbyet. Disse kampe indeholder altid hårde kampe på banen og intens stemning på tribunen. Dog spiller de to klubber ikke i samme liga for tiden og rivalkampene har derfor længere udsigter. Går din rejse til Sunderland finder du Newcastle beliggende umiddelbart nord for byen og Durham mod sydvest. Derudover ligger hele kyststrækningen for dine fødder når rejsen går til Sunderland.

Den tidlige Sunderland succes

Klubben fra havnebyen har en lang og stolt fodboldhistorie der går tilbage til 1879. Den største succes i klubhistorien er utvivlsomt de seks mesterskaber som Sunderland erobrede i perioden 1892 til 1936 hvor de vandt deres foreløbigt sidste engelske mesterskab. The Black Cats har dog også haft succes i de engelske cupturneringer med FA Cup triumfer i 1936 og i 1973. Derudover er klubben sluttet som nummer to i både liga og cupturneringer af adskillige omgange.

Senere skulle holdets præstationer langsomt dale og fra midten af 1950’erne og helt frem mod årtusindeskiftet var klubben primært at finde i den næstbedste fodboldrække. I begyndelsen af 00’erne var der nye fodboldoplevelser i vente for klubbens fans. Holdet nåede blandt andet den bedste placering siden 1956 og det skabte håb for noget større på det nybyggede Stadium of Light.

Premier League og nedgangen til League One

Fra 2007 formåede Sunderland at bygge mere og mere på holdet, og det blev belønnet med en sikker etablering i midten af den bedste fodboldrække. Det skulle dog ikke blive en succes der holdt ved, for da klubbens manager Sam Allerdyce, sagde op i 2016 fulgte en række katastrofale år. Med nyudnævnte David Moyes i spidsen røg klubben ind i en nedrykning til The Championship efter at være endt sidst i ligaen. Det fik Moyes til at aflevere sin opsigelse efter et år helt uden fodboldoplevelser.

Værre skulle det blive under den nye manager Simon Grayson og hans efterfølger Chris Coleman. Sunderland tog turen ned i League One hvor der nu kæmpes bravt for at få klubben tilbage på ret kurs. På fodboldrejser til havnebyen kan du være med når der kæmpes for at opnå oprykning til The Championship. Tænker du på at være med når Sunderland indleder forsøget på et historisk comeback til toppen af engelsk fodbold, så er fodboldrejser til britiske østkyst et must.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350