Logo of Eastleigh

Fodboldrejser til Eastleigh

Ta' med på en fodboldrejse til Eastleigh FC i byen Eastleigh & omegn. Stadionet Silverlake Stadium har plads til 5.192 tilskuere. Klubben ligger i den 5. bedste engelske række kaldet National League. Byen Eastleigh & omegn har med cirka 30.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Silverlake Stadium

Nuværende turnering

Fodboldrejser til Eastleigh – Eastleigh F.C.

Lidt udenfor Southampton ligger den lille by, Eastleigh. Byens fodboldhold blev grundlagt under 2. verdenskrig og beviset herfor ligger i klubbens logo, der består af et Spitfire fly. Populært er klubben også kendt under navnet ”The Spitfires”. Eastleigh F.C. spiller sine hjemmekampe på det lille Silverlake stadium, der har en kapacitet på 5.192 tilskuere. Når der ikke er fodbold, kan du nyde nærliggende Southampton, den smukke omkransende natur langs sydkysten samt den lille ø, Isle of Wight og de optimale betingelser for surfing.

Fra hyggebold til seriøs fodbold

Selvom Eastleigh F.C. aldrig har været med i en af de fire professionelle ligaer i England er interessen for den lille klub i stor stigning. En grund er selvfølgelig at billetpriserne er mere medgørlige for lokale fans i de lavere rækker, men klubben har også skabt interesse på et andet grundlag. Efter mange år i landets laveste lokale divisioner begyndte holdet i begyndelsen af 00’erne at røre på sig og skabe små fodboldoplevelser. I 2003 vandt klubben Wessex League og det blev begyndelsen på rejsen fra lokal amatørklub til regional fodboldklub.

Klubben fortsatte den vilde udvikling og efter kortere ophold i de forskellige regionale sydengelske divisioner rykkede klubben til sidst op Conference South, der senere skulle blive til National League. I dag spiller klubben fast i National League South, med andre mindre klubber fra det sydengelske, der drømmer om at tage det sidste skridt mod større fodboldoplevelser, i den nationalt dækkende League Two.

Rivalerne der forsvandt

Da klubben efter mere end et halvt århundrede rykkede flere divisioner op betød det også at alle klubbens tidligere rivaler forsvandt. Derfor stod The Spitfires i en underlig situation i en liga uden nogen egentlige rivaler. Gennem de sidste 20 år er det dog lykkedes de blåklædte at finde en rival, i form af Aldershot Town der også frister en tilværelse i National League. 

Vil du opleve noget anderledes på dine fodboldrejser så tage til Eastleigh på Englands sydkyst hvor fodbolden stadig er lokal og stoltheden over at spille i National League er stor. Der drømmes stort i Eastleigh og med tanke på hvor klubben var for 20 år siden er intet umuligt. Fodboldrejser til Sydengland er en rejse til smuk natur, store byer, fodboldlidenskab og et møde med et helt lokalt fodboldmiljø.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350