Om os

I vores 6. sæson har vi valgt at mindske antal lande og bevidst valgt at gå i dybden med vores sortiment, så vi blot repræsenterer de engelske -, walisiske - & skotske hold hos Fodboldpakker.dk. Vi kan dermed fokusere og bruge tiden effektivt i Storbritannien til glæde for vores kunder, som godt må forvente lidt ekstra, når man bestiller en fodboldpakke hos os. For at gøre tingene nemmest mulige for vores kunder og os selv, tilbyder vi kun komplette fodboldpakker.

Teamet bag Fodboldpakker.dk bruger meget tid på research og på at informere vores kunder grundigt, så vi altid kan stå inde for vores fodboldpakker. Vi sikrer at vores kunder har fuldt indblik i hele fodboldpakkens indhold, og dermed med ro i sindet kan tage afsted uden bekymring. Vi har selv rejst på kryds og tværs af hele Storbritannien utallige gange og indgået en masse fornuftige aftaler. Derfor overlades der intet til tilfældighederne, og vi kunne aldrig drømme om at sende kunder afsted til destinationer, som vi ikke følte os 100 % sikre på ville blive en gennemført oplevelse på alle parametre!

Vi har en naturlig stolthed omkring vores produkt og vil derfor udelukkende tilbyde gennemførte fodboldoplevelser, og ikke blot en fodboldrejse. Du kan eksempelvis derfor ikke købe en fodboldpakke til to af de mest efterspurgte klubber på verdensplan; FC Barcelona og Real Madrid. Vi kunne nemt og hurtigt introducere disse to klubgiganter, og sælge mange ekstra fodboldpakker, men der er bare et problem - det fjerner tid og fokus fra Storbritannien!