Fodboldrejser til Nottingham – Nottingham Forest F.C.
Nottingham Forest F.C. er en fodboldklub fra byen Nottingham, der er en større by i Midlands med ca. 325.000 indbyggere. Klubben, der har en lang og stolt historie med Cup triumfer, nationale mesterskaber og europæisk succes, spiller sine hjemmekampe på City Ground, et stadion med plads til 30.446 tilskuere. Derbys største rivaler er Derby County og Notts Country, hvor specielt kampene mod Derby har en speciel historie med lidt mere end æren på spil. Besøger du Nottingham på dit engelske foldboldeventyr så kan du let kombinere besøget med natur i nærliggende Peak District og kultur i form af egnens mange slotte og selvfølgelig historien om Robin Hood, der har gjort byen verdensberømt.
Succes avler succes
Nottinghams bedste periode, med få undtagelser, var årene fra 1959 til 1992. I løbet af de tre årtier vandt klubben både et mesterskab, en FA Cup, fire Ligacups og to gange Europa Cup på stribe. Som prikken over i’et krydrede klubben resultaterne med en enkelt sejr i henholdsvis Charity Shield og den europæiske Supercup. Som Nottingham Forest fan var der ikke langt mellem de store fodboldoplevelser og klubben var kendt som en af de klubber man skulle have øje på når det gjaldt kampe på den største scene i England.
Det var ikke kun i England at klubben bød på fodboldoplevelser i særklasse, sådan var det også i Europa og specielt sæsonerne 78/79 og 79/80 får nostalgien frem hos klubbens tilhængere. I den første sæson trådte klubben ind i turneringen med noget der kunne betegnes som lidt af et lokalopgør i europæisk sammenhæng. Liverpool var trukket op af bowlen og Nottingham skulle sende dem ud med et samlet 2-0 nederlag. Senere skulle også AEK Athen, Grasshoppers og F.C. Köln lide samme skæbne. I finalen stod klubben overfor svenske Malmö FF. Finalen stod på det olympiske stadion i München og fodboldrejser hertil havde været en populær investering. Over 55.000 var på plads og kunne se Nottingham Forest vinde kampen 1-0.
Mesterholdet der forsvandt
Nottingham Forest skulle på imponerende vis forsvare sin Europa Cup titel året efter. Her slog klubben blandt andet Dynamo Berlin og Ajax Amsterdam inden de slog Hamburg SV 1-0 i finalen på Santiago Bernabéu i den spanske hovedstad. Som tiden gik blev der dog længere og længere mellem succeserne for de rødblusede og i slutningen af 90’erne var det slut med Nottingham Forest i den bedste engelske fodboldrække. Efter nogle år i The Championship røg klubben, i sidste halvdel af 00’erne, ned i League One hvilket var uhørt for den tidligere mesterklub.
Klubben rykkede hurtigt tilbage i The Championship hvor resultaterne har været svingende. Der har dog været tegn på bedring i de senere år og håbet om at se klubben tilbage på højeste niveau lever i den grad i East Midlands byen. Fodboldrejser til Nottingham er en optimal mulighed for at se den tidligere mesterklub i den hårde fight for at komme tilbage til toppen af engelsk fodbold, hvorfra de har været fraværende i over 20 år.