Juletilbud - reduceret pris indtil d. 15. december

Hibernian vs Hearts

Edinburgh derby

Skotlands fodboldscene har mere at byde på end Old Firm i Glasgow. I landets historiske hovedstad, Edinburgh findes der også en rivalisering med samme politiske og sociale undertoner som derbyet i Glasgow bygger på. Edinburgh-derbyet står mellem Leith-klubben Hibernian, karakteriseret ved de grønne farver i lighed med hovedstadsklubben Celtic, mens Hearts (Heart of Midlothian) hører til blandt den mere velhavende del af hovedstaden, et område der føles milevidt fra Leith, det tunge arbejderkvarter der breder sig ned mod byens havn.


I Edinburgh er det helt tydeligt at den primære forskel på klubberne ses i deres tilskuerskare, her er det arbejderklassen mod eliten, mere end det er religioner der mødes. Derfor får du også mere lokal fodboldstemning og flere helt lokale venner på den lokale pub, hvis du oplever kampen på Easter Road, Hibernians 20.400 personers store hjemmebane.


Derbyets historie går længere tilbage end stort set alle andre derbys i verden. De to klubber stod første gang overfor hinanden i 1875 hvilket gør derbyet til det måske ældste i verden i dag. Og hvis ikke det er historie nok, så frygt ej, for byen er en af de mest velbevarede gamle byer i Storbritannien og turister strømmer til året rundt for at besøge byen. Og hvorfor ikke krydre besøget i Edinburgh med verdens ældste derby, og til den del er vi eksperter i den bedste oplevelse.


Bruger du en dag i byen kan du uden problemer gå ud til Tynecastle Park, på den anden side af Haymarket, om eftermiddagen og være der i god tid før kampstart om aftenen. Tynecastle minder meget om Easter Road, måske en smule mere moderne og så gør farverne på sæderne trods alt også noget ved forskelligheden. Kapaciteten på Tynecastle er blot 300 lavere end hos de grønne ærkerivaler. Det er derfor ikke stadionoplevelsen der skal afgøre hvor du ser derbyet, men mere hvilken klub du nærer flest følelser for. Stemning på lægterne, det kan du være sikker på at finde, om du finder vej til Leith, eller Haymarket.

Andre Rivalopgør