Dortmund vs Schalke

Ruhr Derby

Betegnet som en af Tysklands ondeste og mest intense rivaliseringer, er kampene mellem Borussia Dortmund og Schalke 04 nogle der skal opleves som fan af derbys. Med begge klubber placeret i det historisk fattigere Ruhr distrikt har begge klubber rødder i arbejderklassen hvor fodbold har været samlingspunktet i generationer. Den første kamp mellem de to rivaler blev fløjtet i gang i 1925 og siden er de to rivaler stødt sammen 159 gange med 60 sejre til Schalke 04 og 56 til de gulblusede fra Dortmund. I nyere tid er det dog Dortmund der har overtaget tronen i Ruhr distriktet.


Kampene spilles på regionens to største stadions i Gelsenkirchen og Dortmund. Ruhr-derbyet bliver spillet for fulde huse hvilket betyder at kampen på Veltins Arena, Schalkes hjemmebane, bliver overværet af over 60.000 tilskuere, mens der til det omvendte opgør er omkring 80.000 tilskuere på plads på Signal Iduna Park i Dortmund.


Der er ingen politisk eller religiøs grund til rivaliseringen mellem de to klubber, men passionen for fodbold og den lokale klub, er så stor at de to klubbers fans aldrig refererer til rivalen ved navn, men derimod blot refererer til området hvor klubben er placeret. De to klubbers fans har gennem årene fået skabt et så stort had til hinanden at kampen er blevet døbt ”alle derbys moder”. Så er du til et af de mest hidsige og mest intense fodboldkampe på kontinentet, skal du lægge din vej forbi Tysklands stål-region. Her er fodbolden både samlingspunkt og ”krig” på en og samme tid.


Ønsker du at opleve ”alle derbys moder” her i Ruhr distriktet og at være tæt på de mest inkarnerede fans på Südtribune i Dortmund og Nordkurve i Gelsenkirchen så spørg os om mulighederne. Der venter en fodboldoplevelse som man kun kan drømme om og som kun få kunne drømme om at finde i det ellers så velpolerede Tyskland. Det her er Ruhr med fans, drømme og intensitet på niveau 2.0.

Andre Rivalopgør