Juletilbud - reduceret pris indtil d. 24. december
Logo of Burnley

Fodboldrejser til Burnley

Ta' med på en fodboldrejse til Burnley FC i byen Burnley & omegn. Stadionet Turf Moor har plads til 22.000 tilskuere. Klubben ligger i den bedste engelske række kaldet Premier League. Byen Burnley & omegn har med cirka 100.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Turf Moor

Fodboldrejser til Burnley – Burnley FC

Godt 45 minutter nord for Manchester finder du byen, Burnley med godt 100.000 indbyggere og en historie der strækker sig tilbage til middelalderen. Byens Fodboldstolthed er Burnley F.C der i gennem langt over 100 år blandt andet har vundet det engelske mesterskab og FA Cuppen. Klubben spiller i dag i Premier League og har hjemmebane på Turf Moor Stadium, der har en kapacitet på 22.000 tilskuere. Tager du på fodboldrejse til Burnley er du tæt på kystbyen Blackpool og industribyen Manchester der begge kan opleves på en dagstur herfra. Er du til vandring og natur finder du ikke mange steder i England der er bedre at besøge end den nærliggende nationalpark, The Yorkshire Dales lige nord for byen.

60’ernes storhedstid og faldet fra tinderne

Burnley F.C opnåede store resultater i dens bedste periode i 1960’erne. Der var ingen grænser for hvad klubben kunne opnå nationalt, men internationalt kneb det for det nordengelske mandskab, der sjældent fik vist sig frem på den helt store scene. I 1970’erne begyndte en nedtur der skulle vare i 15 år før skuden for alvor blev vendt. Da det skete, lå klubben i bunden af den fjerdebedste række, men da der først kom styr på tropperne så klubben sig ikke tilbage og den rykkede langsomt, men sikkert op gennem divisionerne.

I 2010 var klubben tilbage i Premier League for en kort stund og endte dermed mareridtet der havde holdt klubben ude af det bedste selskab i over 30 år. Et efterfølgende ophold i The Championship kunne ikke ændre på at klubben var tilbage i toppen af engelsk fodbold og da klubben igen rykkede op i Premier League i midten af 10’erne var det med målet om at genetablere sig i det fineste selskab.

Premier League og optimisme for byens stolthed

I sidste halvdel af 10’erne lykkedes det klubben at få etableret sig midten af Premier League hvilket har fået nye optimistiske vinde til at blæse ind over Turf Moor i den gamle by. Burnley er den lille klub der vil være der hvor ingen troede det muligt og med den blomstrende optimisme i byen er det et perfekt tidspunkt for fodboldrejser hertil. Der er rig mulighed for at opleve lokalopgør mod f.eks. Manchester United eller Leeds, ligesom der også er mulighed for nogle heftige rivalopgør i Cupturneringerne hvis Blackburn Rovers eller Blackpool bliver trukket op af bowlen.

Få fodboldoplevelser, naturoplevelser og en god portion kultur på fodboldrejser til et ofte overset hjørne af England. Vi hjælper dig på vej med guides til alt det bedste i området og selvfølgelig til de bedste pladser på Turf Moor.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350