Juletilbud - reduceret pris indtil d. 24. december
Logo of Fulham

Fodboldrejser til Fulham

Ta' med på en fodboldrejse til Fulham FC i byen London & omegn. Stadionet Craven Cottage har plads til 25.700 tilskuere. Klubben ligger i den bedste engelske række kaldet Premier League. Byen London & omegn har med cirka 9 mio. indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Craven Cottage (Fulham's fodboldstadion)

Fodboldrejser til London – Fulham FC

Mærk det historiske sus når Fulham løber på banen i Englands hovedstad,  London. I den centrale del af byen finder du områderne Fulham og Hammersmith hvor Premier League klubben hører hjemme. Den lille Londonklub spiller sine hjemmekampe på det gamle Craven Cottage stadium der har plads til 25.700 tilskuere. Din fodboldoplevelse i Fulham kan let kombineres med nogle dage i Greater London Area så du har tid til at udforske byen, der har ca. 9 mio. indbyggere. Du finder altid noget at tage dig til i London da der bydes på en lang række aktiviteter, seværdigheder og underholdningsmuligheder.

Londons ældste professionelle fodboldklub

Fulham blev grundlagt i 1879, men klubben fik ikke eget stadion før Craven Cottage stod færdigbygget i på Themsens bred i 1896. Navnet kom fra en jagthytte der var blevet bygget på stedet ca. 100 år tidligere. Med stadion forsvandt alle sporene efter den gamle hytte, men da man valgte at døbe stadion Craven Cottage beholdt man således også lidt af den lokale historie. Craven Cottage har været Fulhams hjemmebane lige siden åbningen i 1896. I årene før klubben fik sit eget stadion måtte klubben finde sig i at rykke rundt mellem forskellige fodboldbaner i lokalområdet, men kvaliteten var svingende og det var svært for klubben at etablere sig. Som eksempel blev en af de fodboldbaner som klubben spillede på, i folkemunde kaldt ”mudderpølen”, et navn som giver en indikation på forholdene som spillerne måtte finde sig i.

Fulham’s fodboldrejse mod toppen har været lang og at klubben skulle blive en næsten integreret del af landets bedste fodboldliga, var der ikke meget der pegede i retning, hverken i begyndelsen, eller gennem klubbens lange historie. Fulham har spillet i den bedste engelske liga i 27 sæsoner gennem dens næsten 145 år lange historie. De fleste sæsoner blev spillet i lavere ligaer som første, anden og tredje division. Dermed har klubben spillet i alle de fire divisioner der generelt anerkendes som værende professionelle i det engelske. Den lange rejse mod at blive en etableret klub i landets bedste række har budt på mange op og nedture. Nedturene er bedst beskrevet i de mange nedrykninger som klubben har oplevet, mens opturene kom i form af oprykninger, deltagelse i en UEFA Cup finale og en sejr i UEFA’s Intertoto Cup. 

Fulham og de mange rivaler

Fulham har på sin historiske færd gennem divisionerne samlet mange rivaler sammen og det er på det nærmeste sikkert at uanset hvilken division Londonholdet måtte befinde sig i vil der altid være mindst en rival i samme række. Den mest lokale af Fulhams rivaler er topklubben Chelsea F.C. der faktisk også er beliggende i området Fulham og kun ca. to kilometer fra Craven Cottage. Nogle af de andre rivaler inkluderer Queens Park Rangers, en anden Londonklub der ligesom Fulham kører lidt rundt i divisionerne. Rivaliseringen mellem disse to klubber blev ikke mindre af at Fulham mellem 2002 og 2004 måtte spille sine hjemmekampe på QPR’s hjemmebane, Loftus Road da Craven Cottage i perioden gennemgik en omfattende renovering. QPR og Chelsea er dog ikke de eneste rivaler for også klubber som Brentford, Gillingham og Crystal Palace er rivaler til Fulham og specielt rivaliseringen til Brentford fik et nyt kapitel tilføjet da de to klubber stod overfor hinanden i oprykningsfinalen til Premier League i sommeren 2020. Her blev det som bekendt Fulham der tog sejren og sikrede sig en plads i landets fineste fodboldrække, mens Brentford’s danske manager Thomas Frank måtte se sensationen udeblive på Wembley.

Tilbage i Premier League finder vi udover Chelsea også Crystal Palace på listen over rivaler. Rivaliseringen mellem de to klubber er ikke den mest drabelige, men er du til engelsk fodboldfest og intens stemning på klassiske engelske stadions, ja så er det bestemt ingen dårlig idé at lægge vejen forbi Craven Cottage eller eller Selhurst Park når der spilles lokalopgør. Det er måske ikke de største fodboldoplevelser der venter dig, men intensiteten og den elektriske stemning på tribunerne gør kampene til en unik og intens oplevelse.

Fulhams vej fra ikke eksisterende til UEFA Cup finale

I 1990’erne var Fulham så tæt på at være død og begravet som en fodboldklub sandsynligvis kan komme på det som fodboldklub. I 1996 ramte klubben sit laveste niveau i nyere historie da det kun var blevet til en 17. plads i den engelske 3. division (4. bedste række). Klubben fik ny ejer og langsomt begyndte klubben at rykke frem et skridt af gangen. I 1999 var klubben tilbage i den næstbedste række efter at have vundet 2. division og opturen syntes ikke at ville tage nogen ende da klubben allerede i år 2000 igen endte på første pladsen og både kunne lade sig kåre som Championship vindere og fejre direkte oprykning til Premier League. På godt fem år var det lykkedes den lille Londonklub at rykke hele vejen fra bunden af 4. division til Premier League.

 Herefter havde holdet en række år med gode placeringer i den ovre halvdel af tabellen, men lige da man troede at gassen var ved at gå af ballonen kvalificerede klubben sig til Europa League gennem FA Cuppen i 2009. I Europa var klubben ustoppelige og det blev til en 2. plads i gruppe E med Roma, Basel og CSKA Sofia. Herefter slog klubben Shakhtar Donetsk før Juventus blev ekspederet ud i et af de mest historiske og medrivende dramaer da 1-4 blev vendt til en sejr på 5-4 på Craven Cottage. Herefter gav klubben sine fans yderligere fodboldoplevelser med sejre over VfL Wolfsburg og Hamburg SV før det til sidst måtte give fortabt til spanske Atletico Madrid i finalen. Fulhams Europa League eventyr er klubbens største resultat nogensinde og daværende manager Roy Hodgson blev udnævnt til sæsonens manager med den største margin nogensinde for sine resultater med de relativt få midler han havde til rådighed.

Fremtiden for klubben fra Hammersmith

Fulham F.C. har i årenes løb vundet mange hjerter rundt om i verden og efter at de i 2018 og 2020 rykkede op i Premier League og dermed har fortsat deres rolle som elevatorhold, har de bevist at de i den grad stadig er en solid del af Engelsk fodbold. Uanset om du måtte ønske at opleve Fulham i den bedste række eller i The Championship skal du huske på at der altid er intense kampe i vente på Craven Cottage, for klubben, den har rivaler i alle rækkerne. Tag til London og udforsk byen, få en fodboldoplevelse på, det måske mest historiske stadion i England, og vend hjem med en stor fodboldoplevelse i rygsækken. Kontakt os for at høre mere om mulighederne for fodboldrejser til London. Fulham venter!

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350