Juletilbud - reduceret pris indtil d. 15. december
Logo of West Ham

Fodboldrejser til West Ham

Ta' med på en fodboldrejse til West Ham United FC i byen London & omegn. Stadionet London Stadium har plads til intet mindre end 60.000 tilskuere. Klubben ligger i den bedste engelske række kaldet Premier League. Byen London & omegn har med cirka 9 mio. indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

London Stadium (West Ham's fodboldstadion)

Fodboldrejser til London – West Ham United FC

West Ham er måske Londons mest kendte arbejderklub og hjemmehørende i Londonforstaden Stratford lidt nord for byens centrum. Klubben havde indtil 2016 hjemmebane på Upton Park, et kendt Premier League stadion med en over 100 år lang historie. Klubben flyttede herefter til det topmoderne London Stadium, der efter OL blev ombygget til en kapacitet på 60.000. West Ham har en række lokalrivaler rundt om i London hvor de mest intense er med klubberne Millwall, Chelsea og Tottenham. Til Premier League kampene mod Chelsea og Tottenham er du sikker på at store fodboldoplevelser venter hvis du vælger at opleve en af de ofte meget intense kampe. Foruden fodboldoplevelser i Stratford byder London også på en lang række aktiviteter året rundt, livligt aftenliv samt kultur og underholdning i absolut verdensklasse.

Arbejderklubben fra Themsens stålværk

Da klubben blev grundlagt i 1895 var det ikke som West Ham, men som ”Thames Ironworks” hvilket, sammen med klubbens lokation i arbejderområdet Stratford, er grunden til at klubben flere generationer senere stadig betegnes som den rigtige arbejderklub i London. I klubbens logo er det også tydeligt at stålfabrikken er en stor del af klubbens historie i og med at deres logo ikke indeholder meget andet en to massive hammere der blev brugt til stål-arbejdet.

Klubben var i de tidlige år repræsenteret i både Southern League og Western League før de til sidst blev en del af den nationale fodboldliga i 1919, kort efter afslutningen på første verdenskrig. West Ham United trådte ind i den næstbedste række hvorefter de forholdsvis hurtigt tog skridtet op i den bedste fodboldrække. Klubben havde kun begrænset succes i perioden som hovedsageligt bød på placeringer i midten af ligaen. Efter en periode rykkede klubben tilbage i 2. division og det skulle blive klubbens hidtil længste ophold udenfor landets bedste række. Perioden hvori klubben befandt sig på fodboldens anden klasse varede helt indtil 1958 hvor klubben endelig var tilbage hvor det var rigtig sjovt.

Et managerskifte der skabte West Ham historie 

I 1961 kom en mand ved navn Ron Greenwood ind på trænerbænken i West Ham United og det blev begyndelsen på klubbens mest succesfulde periode i historien, en periode med både national og international succes. Først kunne klubben hæve armene i triumf efter den første FA Cup titel i historien og i den efterfølgende sæson stod klubben allerede stærkt inden indtrædelsen i UEFA Cup Winners Cup. I midt 60’erne var klubbens førstehold blandt landets absolut bedste og især spillerne Bobby Moore, Martin Peters og Geoff Hurst udgjorde stammen hos West Ham United. De tre spillere var desuden en del af det engelske landshold der vandt VM i 1966.

Med indtrædelsen i UEFA Cup Winners Cup begyndte en ny epoke for arbejderklubben. Klubbens fans kom på fodboldrejser til det europæiske kontinent og interessen var enorm. Klubben fik spillet sig længere og længere frem i turneringen og hold som Sparta Prag og Gent blev ekspederet ud gennem mindre sejre. I semifinalen ventede spanske Real Zaragoza over to intense kampe. Igen var der over 30.000 tilskuere på plads på Upton Park hvor West Ham efter en tæt affære kunne gå fra banen som vindere. I returkampen i Spanien havde holdet store problemer og kom bagud efter kun 22 minutter. Det lykkedes dog at få stabiliseret spillet og da West Ham United så scorede i midten af anden halvleg, var finalepladsen sikret.

Klubbens første Europæiske finale skulle spilles på det engelske nationalstadion, Wembley få kilometer fra Stratford, klubbens fødested. I løbet af turneringen havde de lokale rejsebureauer haft travlt med at arrangere fodboldrejser til de interesserede fans, men nu var det ikke nødvendigt på grund af kampens placering i London. interessen for finalen på ”hjemmebane” i London var overvældende. Da kampen mellem West Ham United og tyske 1860 München blev fløjtet i gang, var næsten 98.000 ellevilde tilskuere på plads på Wembley. Londonklubben skulle ende med at stå som sejrherre efter en tæt kamp hvor to mål på to minutter skulle udgøre forskellen mellem de to. West Ham tog sin første europæiske titel med en sejr på 2-0.

En gentagelse af bedriften – Lige ved og næsten

Succesen fortsatte for ”The Hammers” da de 10 år senere igen kunne fejre en triumf i verdens største nationale Cup turnering, FA Cuppen. Triumfen betød at de endnu engang trådte ind i den præstigefyldte UEFA Cup Winners Cup turnering den følgende sæson. På deres vej gennem turneringen kom West Ham både til Finland hvor de slog Lahti, til Armenien hvor de slog Yerevan samt til Holland og Tyskland hvor de slog henholdsvis Haag og Frankfurt. I finalen som skulle foregå på det senere katastroferamte Heysel stadion i Bruxelles, var modstanderen det belgiske tophold Anderlecht. Kampen blev en underholdende affære der bød på hele seks mål foran de 58.000 tilskuere. Desværre for The Hammers og de fodboldfans der havde brugt sparepengene på fodboldrejser til Bruxelles, var fire af målene til Anderlecht som dermed løftede pokalen lige foran West Ham United.

Da Greenwood efter en lang og glorværdig periode i West Ham United rykkede ind som Engelsk landstræner mod slutningen af 1970’erne røg klubben ind i en længere periode med svingende resultater, en periode der skulle vare indtil efter årtusindskiftet og byde på flere nedrykninger.

Det nye årtusinde og den stadigt manglende stabilitet

West Ham United rykkede op i Premier League i 2005 efter at have taget turen op og ned en del gange i løbet af de foregående år. Opholdet i Premier League startede godt med en placering i den øverste halvdel, men det begyndte hurtigt at svinge og resultaterne skiftede ofte mellem gode placeringer i den øverste halvdel og knapt så gode placeringer i den nederste del af tabellen. Resultaterne afhang kraftigt af hvilke spillere der var til rådighed i den pågældende sæson. Mange prominente navne har spillet i klubben gennem 00’erne og 10’erne, men de hurtige salg til større klubber gjorde det svært for Londonklubben at bygge videre på succeserne hvorfor resultaterne generelt var meget svingende.

I 2016 var det slut med fodboldoplevelser på det over 100 år gamle Upton Park som blev revet ned efter at stadionlamperne var blevet slukket for sidste gang. West Ham United rykkede ind på det topmoderne London Stadium i Stratford som var blevet bygget til OL i London fire år tidligere. Med et nyt stadion var klubben klar til endnu en tørn i Premier League og selvom succesen fortsat har været blandet, så er det en klub der holder næven højt som arbejder klub, med passionerede fans og høj stemning på lægterne. West Ham United er en oplevelse uanset hvilken klub de møder, men at se et lokalopgør mod Tottenham eller Chelsea er den ultimative fodboldoplevelse som supporter af The Hammers. Skal du have den oplevelse på det topmoderne London Stadium i Stratford, så kontakt os for at høre mere.
Klubben med David Moyes i spidsen har et stort potentiale og du kan være med som støtte når jagten sættes ind på at genskabe tidligere tiders succeser i et nyt årti.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350