Juletilbud - reduceret pris indtil d. 15. december
Logo of Liverpool

Fodboldrejser til Liverpool

Ta' med på en fodboldrejse til Liverpool FC i byen Liverpool & omegn. Stadionet Anfield har plads til 54.167 tilskuere. Byen Liverpool & omegn har med cirka 1,5 mio indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

Anfield (Liverpool's fodboldstadion)

-

Fodboldrejser til Liverpool – Liverpool F.C.

Mærk suset fra The Kop når Liverpool FC løber på banen i arbejderbyen, Liverpool i Englands nordvestlige hjørne. Fodboldklubben hører hjemme i området Everton hvor begge byens Premier League hold, Liverpool og Everton hører hjemme. Holdet spiller sine hjemmekampe på det legendariske Anfield stadion der har plads til 54.167 tilskuere. Kombinér din fodboldoplevelse med nogle dage på Merseyside der dækker Liverpool og omkringliggende byer ved Merseyfloden. Byen inkl. Merseyside har ca. 1,5 mio. indbyggere og byder på en lang række aktiviteter, seværdigheder og underholdningsmuligheder.

Da Liverpool overtog Anfield fra Everton

I dag byder Liverpool på enorme fodboldoplevelser og fodboldrejser til den gamle arbejderby ved Merseyfloden er ligeledes blevet enormt populære, specielt efter ankomsten af klubbens tyske manager, Jürgen Klopp. Liverpools historie begynder dog næsten 130 år tidligere i 1892 hvor rivalen Everton faktisk spillede deres kampe på Anfield. Læs den historie og mange flere herunder.

Liverpools historie begynder efter uenigheder mellem fodboldklubben Everton og ejeren af Anfield stadion, John Houlding i 1892. Stridighederne der omhandlede prisen for at leje stadion, endte med at Everton rykkede tværs gennem Stanley Park til det nybyggede Goodison Park stadion under en kilometer fra Anfield. Med et tomt stadion i hænderne var mulighederne begrænsede så John Houlding to en drastisk beslutning og stiftede Liverpool F.C. Anfield havde dengang plads til 20.000 tilskuere, men klubbens berømmelse kom ikke over natten og den første kamp blev kun overværet af sølle 100 mennesker. 

Små 15 år senere skulle stadion udvides på grund af den stigende interesse for fodbold blandt den almene befolkning, i særligt industribyerne, som Liverpool var en af de større af. Samtidig havde klubben både sikret oprykning i 1894 og 1895 inden de vandt det engelske mesterskab i både 1901 og 1906. Udvidelsen kom i form af ”Spion Kop”, et navn der kom fra en bakke i Sydafrika hvor mange soldater fra Liverpool og resten af landet mistede livet i den anden boerkrig. Tribunens navn fra 1906 er i dag forkortet til ”The Kop” og hjemsted for klubbens mest fanatiske tilhængere. Tribunen voksede hurtigt og rekorden for flest tilskuere var hele 28.000. The Kop var den største tribunen i Europa uden niveaufordeling i de tidlige år og det bidrog kun til yderligere interesse i klubben.

Storhed, fald og øje på taktik

Liverpool fortsatte med at imponere og i 1914 stod klubben så for første gang i finalen i landets, og Europas, fineste pokalturnering, FA cuppen som de dog tabte til Burnley med 0-1. Pokalturneringen skulle i øvrigt vise sig som lidt af en ond drøm for Liverpool der måtte vente yderligere 50 år før de første gang kunne løfte pokalen i triumf. Efter mesterskaber i både 1922 og 1923 ramte hverdagen Liverpool og de næste mange år frem til 1947 vandt klubben ingen trofæer. Det skulle dog blive værre for Merseyside-klubben der i 1954 rykkede helt ud af den bedste engelske fodboldrække og efter at de også måtte se sig slået af Worcester City i FA cuppen i 1958 måtte der ske noget drastisk. Beslutningen blev at hente den senere Liverpool legende Bill Shankly som straks løste en større håndfuld spillere fra deres kontrakter og indrettede et ubrugt lokale til taktikrum. Fire år senere bar hans arbejde frugt og klubben var igen at finde i den bedste engelske fodboldrække i 1962. Kun to år senere vandt klubben det første mesterskab siden 1947 og året efter kunne klubben så endelig også løfte FA Cup trofæet for første gang.

Liverpool vinder og Europa måber

Klubben nåede for alvor nye højder i løbet i 1870’erne hvor klubben begyndte at få mange supportere rundt om i Europa. Liverpool var blevet mere end blot indslag i de europæiske turneringer og den underholdende og ofte taktisk overlegne spillestil som Bill Shankly praktiserede gjorde klubben populær hvor end den kom frem. Om det var populariteten eller spillestilen der løftede klubben mod dens første europæiske titel er ikke til at sige, men den kom i hvert fald i hus i 1973 hvor klubben hvor klubben over to finalekampe slår Borrusia Mönchengladbach, Europas absolutte tophold i perioden, med samlet 3-2. 

Det blev startskuddet til en længere periode hvor Liverpool gik fra triumf til triumf, også selvom legenden Bill Shankly gik på pension efter sejret i UEFA cuppen. Liverpools fans blev belønnet med flere store fodboldoplevelser der I alt resulterede i 4 mesterskaber, 1 FA Cup, 4 Charity Shield’s, 2 Champions League trofæer og 2 gange UEFA Cup i 1970’erne. Grundstenen til det hele var Liverpools Anfield stadion hvis navn efterfølgende rungede gennem Europa og en grundende til at Anfield stadig et af de mest berømte stadions i verden og måske det mest frygtede for mange klubber.

Store triumfer og smertelige katastrofer

I 1980’erne så Liverpool sig heller ikke tilbage for striben af store triumfer fortsatte ufortrødent med at regne ned over klubben der nu havde spillere som Ian Rush, Bruce Grobbelaar og danske Jan Mølby blandt profilerne. I alt vandt klubben ligaen 5 gange, FA Cuppen 2 gange, Champions League 2 gange og den Engelske ligacup hele 4 gange i streg. De mange sejre og triumfer fik dog en mørk bagside med hele to tragedier på kun fire år. 

I Champions League finalen mod Juventus i 1985 mødte Liverpool op til kampen, På Heysel stadion i Belgiens hovedstad Bruxelles, som forsvarende mestre. De belgiske værter havde til kampen undervurderet forholdet mellem klubbernes fans og Heysel’s sørgelige forfatning der burde have fået kampen rykket til et andet stadion. Ved en fejl var et afsnit i Liverpool-enden blevet et næsten rent Juventus-afsnit og Liverpools fans var rasende og angreb derfor hegnet mellem de to afsnit der hurtigt gav efter. Juventus-fans flygtede i for at undslippe, men da de ville forcere en mur gik det galt. Muren faldt sammen på grund af den dårlige stand og kollapset resulterede i 39 dødsfald og over 600 tilskadekomne. Kampen blev spillet og Liverpool tabte 1-0 til det stjernespækkede italienske mandskab. Efter kampen blev Liverpool idømt 10 års karantæne fra europæiske turneringer, mens engelsk klubfodbold også blev udelukket for en 5-årig periode. Liverpool var dog tilbage i det fine europæiske selskab i 1991 efter en 6 år lang karantæne.

Med klubben udelukket fra europæiske turneringer kunne der fokuseres fuldt ud på de nationale turneringer og det gjorde Liverpool med vundne mesterskaber i 1986, 1988 og 1990. Derudover vandt Liverpool F.C. også FA Cuppen i 1986, 1989 og i 1992. Dog vil flest nok huske semifinalen i 1989 mellem Sheffield og Liverpool der skulle spilles på Hillsborough stadion hvor rigtig mange Liverpool supportere havde fundet vej til. Politiet mistede overblikket og presset på indgangen blev så stort at det blev besluttet at åbne indgangene helt hvorved der ikke længere blev tjekket billetter. Det lettede presset på indgangene, men inde på stadion blev presset kun større og folk kunne ikke længere komme væk eller flygte på grund af et stort hegn mellem bane og tribune. Resultatet af det massive pres betød at 96 mennesker blev trampet ihjel i en af fodboldens største tragedier i nyere tid.

90’ernes jagt på en ny storhedstid

1990’erne blev aldrig så succesfulde som de seneste årtier og katastroferne havde sat deres præg på Liverpools image der også led. Det var med andre ord blevet tid til at bygge holdet op igen omkring profilerne Ian Rush, Steve McManaman og John Barnes. Klubben formåede dog kun at hive 6-pladser og 3-pladser hjem til Anfield og klubben famlede efter den rigtige sammensætning af trænerstaben. Europæisk var der helle ikke voldsomt meget der gik Liverpools vej, måske bedst illustreret af holdets nederlag til danske Brøndby I.F der overraskende slog Liverpool i 1995 på det før så uindtagelige Anfield. 

Mod slutningen af 1990’erne kom der for alvor håb om en ny storhedstid da kæmpetalenterne Jamie Carragher, Michael Owen og Steven Gerrard begyndte at vise mere end lovende takter som en fremtidig grundstamme på Liverpool holdet. Selvom 90’erne ikke bød på flere store triumfer skulle vi kun et enkelt år ind i det nye årtusinde før det ”gamle” Liverpool dukkede op igen med triumfer i både FA Cuppen, ligacuppen og UEFA Cuppen. Det blev dog kun en kort opblomstring før endnu et par sløje år fulgte uden triumfer. I 2004 tiltrådte så Rafael Benitez og så fik Liverpool ellers spillet sig direkte ind i hjerterne på mange fodboldfans og tilbage i den europæiske top, alt sammen på en lun forårsaften i Istanbul.

En aften i Istanbul der genfødte Liverpool

Det blev en vakkelvorn start Champions League sæsonen hvor Liverpool sluttede som nummer to i gruppe A efter Monaco og kun gik videre på en bedre målscore i forhold til Olympiacos på tredjepladsen. Herfra var der dog ikke meget der stoppede Liverpool og det blev til sejre over Bayer Leverkusen, Juventus og Chelsea før finalekampen mod AC Milan på Atatürk i Istanbul.

Liverpool kom bagud efter bare et enkelt minut og selvom første halvleg var jævnbyrdig gik det for alvor galt da pausen nærmede sig. Hernan Crespo gjorde det først til 2-0 fem minutter før pausen og 4 minutter senere nettede han igen til stillingen 3-0. Det skulle dog vise sig at det ikke var nogen umulig opgave at hente en 3-0 føring i en Champions League finale og et magisk comeback tog form efter hurtige scoringer af Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso. 60 minutter spillet og 3-3, en stilling der holdt hele kampen som skulle afgøres fra 11-meter pletten. Her reddede Jerzy Dudek Liverpool med imponerende redninger og dermed kunne Liverpool løfte trofæet for første gang i 20 år. Liverpool var tilbage og med købet af danske Daniel Agger samme år fik Liverpools popularitet i Danmark endnu et hak opad.

I 2019 vandt Liverpool igen Champions League og i 2020 fik de også genvundet mesterskabet i England efter en tørke på hele 30 år. Liverpool er i den grad tilbage som en magtfaktor i europæisk fodbold. Skal du med til Anfield hvor fodboldoplevelser i verdensklasse venter?

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350